Diverse sundhed Fra viden til hverdag

AHA, ER DET DERFOR, JEG BLIVER TYK?

IMG_5003 (1)

Egentlig vidste jeg det jo godt: At jeg er den type, der (næsten) kan tage et kilo på af en lille fyldt chokolade, selv om det burde være naturstridigt i følge de officielle kalorie-regneregler.

Jeg ville blive monstrøs, hvis jeg spiste lige så meget som mine mest sultne veninder, selv om jeg træner mindst lige så meget som dem. Jeg har flere gange oplevet at tage på, når jeg til punkt og prikke har fulgt kostplaner, der lover vægttab. De gange, hvor det lykkedes mig at smide nogle kilo, har det krævet nærmest ekstreme restriktioner på mad og drikke.

Åh, hvor har jeg raset over, hvor uretfærdigt det var, især da jeg var yngre. Jeg har naturligvis testet det talrige gange, for det kunne da ikke være rigtigt. Hver eneste gang har det kostet et par ekstra-kilo som straf. Men jeg har ikke kendt forklaringen. Før nu, hvor jeg har fået et uventet bud på den.

Jeg har nemlig modtaget en vurdering fra et laboratorium, der har analyseret mine tarmbakterier som led i et forskningsprojekt på Oxford University. Den afslører, at mit tarmsystem er stærkt overbefolket med en særlig type bakterier, Firmicutes, der formår at hive mest mulig energi ud af hver eneste kalorie. Det betyder noget i stil med, at en kanelsnegl (og alt andet) feder mere i min krop end hos de veninder, der har en anden bakterieprofil.

Hvem pokker har fundet på navnet Firmicutes? Det er jo næsten en hån mod os, der har for mange: Firm & cute, fast & nuttet. Tyksak-varianterne burde snarere hedde Flabbybastardia!

Mine formødre har sikkert overlevet hungersnød pga. netop de bakterier. Men for mig, der er omgivet af lækker mad, er evnen til at pine alt ud af hver kalorier absolut ikke nogen fordel. Jeg ville meget hellere kunne spise mere af alt det, jeg havde lyst til, uden at flæsket øjeblikkelig bulede ud over buksekanten.

Screen Shot 2016-11-15 at 10.55.54

Lige da jeg fik resultaterne, blev jeg stærkt indigneret over ordlyden: Your gut microbiome is heavily tilted towards Firmicutes. Heavily?! Hrmpf! Jeg, der spiser bjerge af grøntsager og fisk, middelhavsinspireret og asiatisk baseret på friskhøstede og friskfangede råvarer, havde forventet mig en lidt mere flatterende bedømmelse. Måske oven i købet lidt ros?!

Ganske vist gør nogle Firmicutes-bakterier god gavn. Men af de råd, der følger med mine analysesvar, kan jeg fornemme, at det nok især er Firmicutes-familiens fedmefremmende bakterier som fx Clostridium ramosum, som er på spil i mig.

Gut-bacteria-type-plays-role-in-obesity-risk-from-high-fat-diet (1) (1)

Jeg føler pludselig et voldsomt skæbnefællesskab med  den fede mus på billedet ovenfor. De to mus er søskende fra samme kuld og har hele livet spist præcis det samme. Men den fede mus fik, dengang den var lige så slank som sin søster, transplanteret Clostridium ramosum fra et overvægtigt menneske i et forsøg på German Institute of Human Nutrition Potsdam-Rehbrücke. Og så bulede den øjeblikkelig ud i modsætning til søsteren, der fik tarmbakterier fra det overvægtige menneskes slanke tvilling.

Jeg fordøjede analysen med et par dage i offerrollen, hvor jeg opgivende spiste ALT inden for rækkevidde. Herregud, jeg kunne ikke gøre for det. Det var jo ikke min viljestyrke, der var problemet. Jeg var bare i mine fordømte energibevidste bakteriers vold.

I erkendelse af, at den reaktion kun gjorde ondt værre, er jeg nu gået til modangreb. Og det er jo det skønne med tarmbakterierne: Man kan rent faktisk gøre en dramatisk forskel ved at vælge sin mad med omhu.

Når det gælder krig og fred i vores tarme, skal vi til at tænke strategisk, som om vi var øverste militære ledelse i NATO. For inden i hver enkelt af os vil gode bakterier, onde bakterier og bakterier, der er både/og, udkæmpe et evighedsslag. Pointen er hele tiden at fodre de af dem, der kan gavne os, så de bliver mange nok og stærke nok til at at lægge en dæmper på dem, der gør os fede, triste og syge.

csm_Darmbakterien_25kx_01_b38e89e9fa (1)

Ifølge mine nye instrukser er det især to typer bakterier, jeg skal fodre med ammunition for at få Firmicutes ned med nakken:

Bacteroidetes:  Denne gruppe bakterier findes typisk i tarmen hos slanke mennesker og naturfolk. De elsker især grøntsager og findes i stort mål hos vegetarer. Andre medlemmer af Familien Bacteriodetes er også vilde med fisk (ligesom mig), atter andre med fedt.

I analysesvaret bliver jeg specifikt opfordret til at spise mindre fedt, også selv om jeg næsten udelukkende spiser sundt fedt som omega-3 fra fede fisk og monoumættet fedt fra olivenolie, avocado og nødder. Ok, det lyder lidt gammeldags med fedtfattig kost, men måske kan jeg godt skrue lidt ned, uden at det gør noget.

Akkermansia, hedder mine andre specialtropper. De vil modsat Firmicutes gøre det lettere for mig at tabe mig, holde en fornuftig vægt og desuden modvirke inflammation; den kroniske betændelsestilstand, som har mange grimme livsstilssygdomme på samvittigheden. Akkermansia-bakterierne elsker først og fremmest oligofruktose, en særlig type kostfibre med en sød smag.

Slankebakterien Akkermansias livretter:
★ løg
★ porrer
★ hvidløg
★ asparges
★ jordskokker
★ tomater
★ byg
★ bananer

Jeg har godt nok afprøvet mange sære slankemetoder i mit liv, men at lige de råvarer skulle bane vej for bedre vægtkontrol, havde jeg ikke set komme.

Nu vil jeg bevidst forsøge at flette hele banden ind min mad. Jeg plejer at få seriøst ondt i maven af både jordskokker og alle løgfamiliens medlemmer i rå tilstand, så jeg håber sørme, de kan tåle varme. Hjemmehøstede løg hænger i fine flettede bundter under garagetaget, porrerne står parat i rækkevis i køkkenhaven, og jordskokkerne er lige til at flå op ad jorden. Tænk, hvis jeg har dyrket nøglen til en sund vægt i køkkenhaven – helt uden at vide det. Faktisk et rigtig spændende eksperiment, dette her.

Vil du læse mere om tarmbakteriernes forunderlige univers? Så kan jeg varmt anbefale bogen Tarme i Topform, som bliver min uundværlige håndbog i den næste tid, hvor jeg skal skabe revolution blandt min tarmbakterier. Du kan læse mere om den her.

Efterlad en kommentar