Bloggerliv Energi & velvære Hamsterhjulet

BLOGGER?!! ER DU FULD ELLER FORRYKT?

HVAD siger du, du er?, spørger min sideherre forfærdet med et højt løftet bryn. Måske hører han dårligt og tror, at jeg siger blotter, tænker jeg og tjekker diskret, om fyren har høreapparat. Men nej, og han er ikke den eneste, der reagerer pudsigt, når jeg fortæller, at jeg i denne uge springer ud som blogger.

BLOGGER!? Man får lynhurtigt den kedelige Version 50+ af elevatorblikket: Det, der både opsummerer ens fysiske alderstegn og tager bestik af, om man er fuld eller bare forrykt.

Jeg kan se tvivlen i hans øjne og læse hans tanker: Er du ikke lidt for gammel til den slags, skat? Som om vi, der har rundet de 40, og endnu værre: 50, ikke har nogen naturlig eksistensberettigelse i blogosfæren.

Da jeg for nylig lettede min bagdel fra chefredaktørstolen på magasinet I FORM efter 18 år, var jeg lykkeligt uvidende om, at jeg i min fremtidige rolle som blogger ville blive betragtet som en lidt skæv størrelse – alene i kraft af min alder. Jeg læser selv med stor fornøjelse masser af blogs, skrevet af vidende, passionerede ildsjæle med noget på hjertet, og helt ærlig havde jeg aldrig skænket skribenternes alder en tanke.

Muligvis var det naivt af mig, at jeg end ikke havde overvejet at tjekke, om det at have en blog er et nyt punkt på de usympatiske lister over, hvad kvinder over en vis alder skal holde nallerne fra. På linje med numsekorte shorts, langt hår og – gys! – fletninger.

Heldigvis har jeg også mødt masser af positive reaktioner. Sjovt nok især blandt de yngre kræfter omkring mig. – Hvor sejt, at du tør springe ud som seniorblogger, sagde en af mine dygtigste og mest tålmodige rådgivere. Jeg kunne have været hendes mor! Det var helt klart pænt ment, men jeg skulle lige fordøje ordet “seniorblogger”.

Det fik mig til at undersøge bloggernes demografi, og ganske rigtigt: I USA er kun 29 pct. af bloggerne over 45 år og bare 13 pct. over 55. En af de mere kendte amerikanske seniorblogs hedder meget sigende “Not Dead Yet Style”. Den tilhører Patty, der godt oppe i 60erne stadig elsker mode og slipper godt fra sine stramme røde jeans.

Jeg har hverken i sinde at lade mig afskrække eller provokere, og aldersaktivisme bliver ikke min mærkesag på bloggen.

De bloggere, jeg selv følger, har deres styrke i, at de har levet og oplevet, sejret og dummet sig. De har bunker af vid og erfaringer at øse ud af i dybe, reflekterende og andre gange hylende morsomme og selvironiske blogindlæg.

I deres univers er alder er ikke et issue. Hvis deres alder betyder noget som helst, må det da overvejende tælle med på plussiden!

Så jeg har besluttet at gå til værks efter Mor Muh-metoden. Hvis du lige som jeg har fået seriøse hikkeanfald af grin, når du skulle læse Jujja Wieslanders pragtfulde bøger om Mor Muh højt for dine børn (eller børnebørn), ved du, hvad jeg mener. Og hvis du er et stort spørgsmålstegn: Mor Muh er en uforfærdet ko, der beslutter sig til at bygge hytter i træer, køre i rutchebane og gøre en masse andre ting, køer ikke plejer. Historierne er kun sjove, fordi hendes ven, Krage, konventionernes vogter, med alle midler forsøger at tale hende fra de upassende projekter og er ved at brække sig over, hvor pinlig hun er. Mens Mor Muh, stille og roligt og med ét stort smil, fører sine ambitioner ud i livet.

Med samme indstilling glæder jeg mig til at blogge løs om det, der er min passion: At hive den nyeste viden om sundhed ud af forskerne. Gøre deres ofte ret nørdede resultater enkle at forstå og brugbare i en travl hverdag. Og frem for alt: Hjælpe andre med at finde motivationen til at prøve noget nyt og justere på gamle vaner. Fordi jeg ved fra et langt liv med mig selv, hvor svært det kan være!

Det har været min spidskompetence i alle årene på I FORM, men jeg mærker en hel ny legeglæde på bloggen, fordi jeg kan.jonglere med stoffet, præcis som det falder mig ind. Jeg kan arrangere, fotografere og filme og hygger mig gevaldigt med det. Og så er der befriende kort fra idé til handling.

Hvis jeg på min morgenløbetur konstaterer, at brombærrene er plukkemodne, kan jeg få timer efter både have tjekket op på den nyeste viden om brombærrenes fortræffeligheder og fundet på et par gode opskrifter (eller lokket dem ud af de talrige madekvilibrister i mit netværk.)

Og tju bang, tryk på knappen, og så er brombærrene i luften.

Er jeg til en sundhedsvidenskabelig kongres, kan jeg rapportere nærmest simultant og bringe interviews, der er helt friske. Og jeg kan udbygge dagens vigtigste nyheder på sundhedsfronten, mens folk stadig er optaget af dem. Ikke mindst takket være mit helt vidunderlige netværk af eksperter inden for alle grene af sundhed.

At lave magasiner er en meget mere omstændelig og tidrøvende affære. Hvor tit har jeg ikke frustreret stået med dugfrisk viden, som jeg ikke havde mulighed for servere for nogen, mens den var ny og sprød, fordi artiklerne til I FORM skal gennem så mange led: Diskuteres, layoutes, redigeres, godkendes, oversættes til tre andre sprog, sendes til tryk i fjerne lande og køres på lastvognstog tilbage til Danmark igen.

Magasiner kan være fantastisk inspirerende, lækre og gennemarbejdede, og jeg elsker dem. Men særlig intuitive kan man ikke beskylde dem for at være. De kan ikke afspejle det autentiske nu. Indholdet vil altid være planlagt. I de 18 år, jeg skrev ledere til I FORM, skulle jeg hele tiden vurdere, om de emner, jeg havde lyst til at gribe fat i, var lige så spændende for læserne om tre-fire måneder. Det udskilningsløb har taget livet af mange gode ideer.

På min nye blog vil jeg helt sikkert ind i mellem fortryde, at jeg ikke lige overvejede en ekstra gang, hvad jeg slap løs. Men den tid, den sorg. I dag vil jeg bare fejre, at min blog er gået i luften og en drøm i opfyldelse. Du skal være så inderligt velkommen til at læse med, kommentere og komme med ideer til mig – uanset din alder.

Læs mere om, hvad du kan vente dig, her!

IMG_3127 (1)

Mit yndlings-bloggerværksted: Havebordet, hvor jeg har plads til alt det foto-isenkram, som jeg efterhånden har investeret i. Her kan jeg rode og regere med alle havens afgrøder. Og hver gang, der pludselig kommer en regnbyge, får jeg megatravlt med at få al teknikken reddet i tørvejr!

IMG_3307

4 kommentarer

  • Kære Karen.

    Det lyder spændende. Jeg hat ikke noget erfaring med blogging, men ser frem til at følge dig. Go vind. Kh

    • Tak, Philipp. Jeg kan heller ikke påstå, at jeg har den store erfaring endnu, men sjovt er det! Dejligt, at du vil følge mig – som jeg følger Skipper Worse. Kh Karen

  • Kære Karen
    Det er virkelig en flot og fængende blog, du har kreeret. Jeg er allerede blevet meget inspireret, til båden hyben og brombær.

    • Der var den jo, din kommentar! Nu ved jeg, hvor jeg skal lede. Tak for rosen, Charlotte, det betyder så meget, når man lige har kastet sig ud på dybt vand. Hvor dejligt at tale med dig i går. Vi vender snart tilbage med en invitation. Kh Karen

Efterlad en kommentar