Diverse sundhed Fra viden til hverdag Nyheder

DE 12 STÆRKESTE SUNDHEDS-TRENDS I 2017

1. FRA VATPIND TIL PERSONLIG SUCCESPLAN

Hvorfor kan nogen slippe godt fra at spise kage, mens andre bliver syge og fede af det? Hvordan kan tomat være sund for den ene, men værre end vingummi for den anden? Hvorfor kommer nogle i deres livs form af HIT-træning, mens andre hellere skal gå lange ture?

Svaret gemmer sig i vores DNA og tarmbakterier. Forskerne gør i øjeblikket kæmpefremskridt i arbejdet med at kortlægge, hvem der reagerer hvordan på alverdens madvarer og træningsmetoder. Det giver berettiget håb om, at vi hver især kan slippe for flere fejlslagne sundhedskure og slankekure og få den personlige strategi, der virkelig skaber reultater for os.

I 2017 bliver det endnu mere almindeligt at sende vatpinde med mund- eller tarmsekret til laboratorier, der kan afsløre, hvad du er for en type, og hvordan lige præcis du skal spise og træne for at blive den sundeste, stærkeste og gladeste version af dig selv.

Med andre ord: Generelle sundhedsråd giver ikke meget mening længere, for det, der er sundt for dig, er ikke nødvendigvis sundt for din veninde.

DSC_7581

I 2016 fik jeg bekræftet, at mine egne tarmbakterier klamrer sig til hver eneste kalorie og hiver uanede mængder af energi ud af dem. I 2017 skal jeg testes igen for at tjekke, om mine nye, bedre kostvaner har givet pote. Læs blogindlægget om min analyse her. Det blev efterårets mest læste på min blog. Endnu et bevis på, at flere og flere får lyst til en skræddersyet sundhedsstrategi.

IMG_6138 (1)

2. FLERE VEGETARER PÅ HELTID OG DELTID

I 2016 boomede salget af vegetariske retter herhjemme, og færre rakte armen ud efter hakket oksekød og andre kødudskæringer. 42 pct. af os holdt kødfri dage hver uge, afslørede Gallup. Den udvikling vil tage yderligere fart i 2017: Vi vil oftere spise os mætte i bønner, linser, kikærter og avocado, og skal vi have dyreproteiner, vil valget hyppigere falde på fjerkræ og fisk end på rødt kød.

Sidst i november, midt under i et symposium med førende tarmforskere fra hele verden, tog jeg beslutningen om, at også jeg fremover vil skære dramatisk ned for mit indtag af rød kød. Sikkert til stor glæde for min datter, der forlængst er sprunget ud som pescetar, dvs. vegetar, der også spiser fisk, og til sorg for min mand, der har fyldt kummefryseren op med en halv velfærdsgris.

På symposiet redegjorde Patrice Cani, professor ved Université Catholique de Louvain i Brusselles, meget overbevisende for den seneste viden om, hvordan kødets indhold af et vitaminlignende stof, L-carnitin, øger ens risiko for åreforkalkning, blodpropper, hjerneblødning og pludselig død. Præcis de diagnoser, som kostede min fars brødre og søster (og til sidst også ham selv) livet og nu er begyndt at ramme mine fætre og kusiner også.

Jeg var en af dem, der nærmest fordoblede mit kødforbrug, da proteinbølgen rullede ind over landet for et par år siden, men heldigvis elsker jeg sprøde grøntsager endnu højere, end jeg elsker en saftig bøf. Så det føles ikke som noget offer at skrue lidt ned for det røde kød og spise mig mæt i hele regnbuen af grøntsager i stedet for.

IMG_4610

Vores vegetar-adfærd kommer til at dække et bredt spektrum: I den ene ende af skalaen finder vi veganere, der ikke bare undgår kød, men også mælkeprodukter, æg, ost, honning, produkter testet på dyr osv. Dem vil der blive stadig flere af, og mængden af veganervenlige produkter: Veganer-is, veganer-æg, veganer-bøffer, veganer-mælk osv. – vil vokse og vokse. De produkter, der smager bedst, vil blive spist af os mindre fundamentalistiske vegetartyper også.

I den anden ende af spektret finder vi de mere afslappede deltids-vegetarer, flexitarerne, der indfører et par kødfri dage eller spiser vegetarisk på alle hverdage. Dem bliver der markant flere af, og det er også her, jeg kommer til at lande. Du har sikkert lagt mærke til, hvordan det boomer frem med kogebøger, der tager afsæt i plantemad. Fx Tarme i topform (læs mere om den her), som jeg har været med til at lave, og den helt nye Supersund Flexitar med I FORMs kostekspert Martin Kreutzer. Også Aaarstiderne er på pletten med en særlig madkasse til flexitarer.

IMG_4371
Den britiske sandwich-kæde Pret a Manger har lanceret den skønneste vegetarrestaurant på 35, Broadwick Street, tæt på Picadilly. Flere fastfoodkæder vil følge trop, i første omgang med flere grønne indslag på menuen.

3. SORTE HVIDLØG MED EKSTRA KRAFT

iStock-493853171

Jeg købte mine første hos SuperBrugsen af lutter nysgerrighed, og først da jeg kom hjem med dem, fandt jeg ud af, at de var et af det nye års hotteste madvarer: Sorte hvidløg.

Det er ikke en anden type hvidløg, men almindelige hvidløg, som er blevet varmebehandlet gennem adskillige uger efter gammel koreansk opskrift og dermed har opnået en lidt karamelagtig konsistens og en smag, der både leder tanken hen på balsamicoeddike og syltede blommer.

De sorte hvidløg indeholder dobbelt så meget antioxidant-kraft til at beskytte kroppens celler med som friske, hvide hvidløg. Studier har vist, at de kan formindske kræftsvulster dobbelt så effektivt som de friske hvidløg og har 19 gange så høje koncentrationer af det svovlholdige stof S-allylcyctein, som tilskrives et væld af sunde bonusvirkninger, bl.a. i forhold til kolesterolbalancen.

Dejligt, at de skønne, sorte løg er tilgængelige i almindelige dagligvarebutikker. Sørg for at købe dem og bruge dem, så de ikke forsvinder igen

4. DET NÆSTE QUINOA? PRØV TEFF

Nogle i min omgangskreds har stadig deres quinoa-debut til gode. Andre spørger nysgerrigt og utålmodigt: Hvad kommer efter quinoa? Til de sidste er svaret: Det gør bl.a. bl.a. teff.

Teff-frø er verdens mindste korn: Der skal 300 til for at give 1 gram! Trods deres mikrostørrelse er frøene spækket med gode sager, bl.a. calcium og resistent stivelse, en kostfiberlignende form for kulhydrat, som er særlig god for blodsukkeret, hjælper vægttab på vej og giver sundere tarmbakterier.

Nomadefolk i Ethiopien og Eritrea har overlevet på teff gennem årtusinder, og flere af Ethiopiens letfodede løbelegender giver teff æren for deres succes. Bl.a. den mangedobbelte verdenrekordholder på marathondistancen Haile Gebrsellasie, som jeg fik et glimt af, da han vandt Berlin Marathon i 2009 på et øjeblik: Han kom igennem de 42.2 km 2,5 gang hurtigere end min veninde og jeg. Elisabeth, vi skulle da bare have spist teff-grød til morgenmad!

Indtil videre må du til helsekosten for at købe teff-mel, men det dukker nok også snart op i almindelige supermarkeder.

Også andre gamle korn og frø fra fjerne civilisationer popper frem i disse år. Fx sorghum, verdens måske ældste frø, der er sporet helt tilbage til 8000 år før vor tidsregning i fund fra området omkring den ægyptisk-sudanesiske grænse.

5. NU SKAL ALT SPIRE I VINDUESKARMEN

DSC_8292 copy

I 2016 høstede jeg mine første kuld af de fineste chia- og broccolispirer, og i år får vil alverdens minidrivhuse indtage sundhedsbevidste danskeres vindueskarme. Der vil gå sport i at få frø, nødder, bønner og korn til at skyde små grønne haler.
Når korn får lov at spire, inden man spiser dem, bliver mange af deres vitaminer og mineraler lettere for kroppen at optage. Det gælder bl.a. B-vitaminer, C-vitamin, folinsyre og caroten, der omdannes til A-vitamin. Bl.a. viser et studie fra Minnesota, at man optager 300 pct. mere C-vitamin, når kornet er spiret.

En anden vigtig pointe ved spiring er, at det nedbryder kornets indhold af aminosyren lysin, der gør det svært for kroppen at optage mineraler som magnesium, kalcium, jern, zink og kobber.

Spiring vinder ikke bare frem til brødkorn. På fremmarch er også spirede brune ris, der i mindre forsøg har vist sig at forbedre kolesteroltallet og beskytte mod diabetes i modsætning til hvide ris, og spiret boghvede, der ifølge en anden mindre undersøgelse kan sænke blodtrykket. En del af forklaringen kan være, at spiringsprocessen nedbryder lidt af stivelsen i kornene.

På sundhedsmesserne og i supermarkederne i USA møder man spirede frø og kerner i brød, morgenmadsprodukter, på snackhylden og i form af mel. Læs mere om min debut som spirefarmer her.

DSC_0286

6. SKULLE DET VÆRE EN SVAMP I KAFFEN?

På årets sundhedsmesser mødte jeg svampe her og der og alle vegne. Med god grund, for de styrker immunforsvaret, giver et skud D-vitamin, styrker tarmsundheden og kan måske beskytte mod brystkræft, prostatakræft og hjerte-kar-sygdomme.

Det bedste er, at denne lækre superfood allerede kan fås i ethvert supermarked. Blandt svampeheltene møder vi både gamle kendinger som champignons, karljohan-svampe, kantareller og portobelloer og deres asiatiske fætre som fx shiitake og reishi.

Helt almindelige champignons har bl.a. vist sig at blokere for enzymet aromatase, der får kroppen til at danne østrogen. Det er en stor fordel, for jo mere østrogen, kroppen danner, jo mere øges ens risiko for brystkræft.

Champignons og portobello indeholder bl.a. en ret unik og kraftig antioxidant, ergothionein, der ser ud til at spille en helt central rolle som bolværk mod, at oxidativ stress angriber vores DNA.  De så at sige beskytter os mod kræft, før den overhovedet opstår. Andre mindre forsøg tyder på, at shiitake-svampe kan beskytte mod sarkom, maitake-svampe mod blærekræft og Reiki-svampe mod lungekræft.

Svampenes gode indholdsstoffer finder lige nu vej ind i et hav af funktionelle madvarer og kosttilskud, bl.a.målrettet sportsfolk. Svampekaffe, svampete, svampetonics og svampesmoothies er også nye muligheder, og via dem vil svampene snige sig ind på kaffebarernes menuer.

 screenshot-overview7. STYR PÅ RESTITUTIONEN

HIIT, Tabata og andre højintense træningspas vil stadig være populære i 2017, men nu følger en voksende bevidsthed om, at kroppen har brug for at restituere efter den slags strabadser, så man ikke får skader eller kommer i overtræning.

Mange selftrackere monitorerer allerede nu vores søvn, men restitution bliver et af de næste konkurrenceparametre. Først på pletten med et helhjertet koncept er Whoop, en fitness-tracker, der lover at give bedre søvnvaner og mere effektiv hvile, så man kan træne bedre og opnå bedre resultater. Læs mere på whoop.com.

De færreste træner så meget, at manglende restitution er et problem,  men er du en af dem, der træner hårdt hver dag (eller næsten) og hele tiden bliver hjemsøgt af skader og dyk i energiniveauet, er det værd at prøve. Restitution er særlig vigtigt, hvis du ikke længere er helt ung, for så har din krop brug for at sunde sig lidt længere tid, før den er helt fit for fight igen. Du kan læse mere. http://whoop.com/

Også mad- og drikkevarer og diverse tøjstykker vil i stigende grad blive markedsført på deres evne til at gøre os friske i en fart, når vi har givet den virkelig gas med træningen.

iStock-506040478

8. GYLDEN LATTE  MOD INFLAMMATION

Gurkemejeshots og alt mulig andet med gurkemeje har kørt skriggul sejrsbølge i 2016, fordi gurkemeje hører til de allermest anti-inflammatoriske krydderier. Selv har jeg haft et lidt anstrengt forhold til gurkemeje, fordi jeg ikke synes, det smager rigtig godt. Uanset hvor mange sunde virkninger, den gule rod kan prale af.

Men nu kommer der en ny gurkemejebølge i form af gylden latte, eller Golden Milk, hvor gurkemejen får selskab af bl.a. kardemomme, ingefær, chili, kanel og sort peber. Denne skønne, krydrede drik fik definitivt knækket min skepsis, da jeg smagte min første i Los Angeles tidligere på året, og sådan en gylden inflammations-fighter agter jeg nu at drikke hver dag i 2017.

Den nemme genvej er at købe en færdig krydderiblanding, men du kan sagtens lave din egen yndlingsmix af gurkemejepulver, kanel, friskkværnet sort peber, lidt friskrevet ingefærrod eller tørret ingefær, evt. et nip kardemomme, vanille eller cayennepeber og måske et bløp honning. Som mælk kan du enten bruge mandelmælk, kokosmælk eller din foretrukne komælk. Blend det hele, varm det op og drik det med det samme. Du bliver gul indeni og salig i sjælen.

DSC_2947

iStock-135380108

9. KOLLAGEN MED SMIDIGHED TIL HUD OG LED

Vi vil spise fiskeskind, slubre fond i os, tygge antirynke-karameller og måske oven i købet grisetæer! Alt, der indeholder kollagen, vil pludselig blive interessant mad.

Kollagen er hudens vigtigste bindevævsprotein. Fra 25-års alderen danner vi mindre af det, så huden bliver slappere, mere rynket og begynder at hænge.

Nu tyder undersøgelser på, at kost og kosttilskud med kollagen rent faktisk kan modvirke dette forfald og forynge huden indefra. I kølvandet på dem vælter det frem med kosmetisk rettede antiage-kollagen-produkter. Jeg har smagt et væld af dem på sundhedsmesserne gennem de sidste par år, men der skal nok mere regelmæssige forsyninger til, før det kan ses på mig.

Kollagen er dog ikke kun kosmetisk relevant.  Det har også stor indflydelse, hvor bevægelige ens led er. På en konference i Frankfurt for nylig hørte jeg et yderst interessant foredrag om kollagens betydning for, hvor hårdt man kan tåle at træne, og hvor mobil man vil være, efterhånden som man bliver ældre.

Så i disse år forskes der på livet løs i, hvordan vi kan få maksimal glæde af kollagen udefra, når vores egen produktion daler. For en gang skyld har skønhedsindustrien og sundhedsbranchen sammenfaldende interesser …

I et senere blogindlæg vil jeg opsummere de vigtigste pointer og seneste forskningsresulater – og give dig en opdateret guide til de bedste og lækreste kilder til kollagen i hverdagen.

DSC_2946

10. CANADISK KOMFORT – OGSÅ I ARBEJDSTIDEN

Om jeg så fik 100 gæt, ville jeg aldrig have regnet ud, at mit nye favoritland inden for funktionelt, elegant hverdagstøj med maksimal velvære-effekt, ville blive – Canada!

Men de bedste tøjkup på mine seneste rejser har rent faktisk været fra canadiske mærker. De har i den grad har formået at gøre sportstøjs-teknologien fashionabel i form af enkelt, funktionelt tøj, som ser brandgodt ud hele dagen, også når man ikke træner, og indretter sig efter kroppens behov for kulde, varme og bevægelsesfrihed. Det lugter ikke, selv om man har svedt lidt. Det krøller ikke, og det kan ryge lige i vaskemaskinen. Der er ingen tvivl om, at den trend, de repræsenterer, workleisure, vil vokse og vokse.

IMG_4304
Prøverumskrise i Lululemon: Hvilken jakke skal jeg dog vælge?

Lululemon begyndte egentlig som et yogabrand, som knopskød med tøjkollektioner til andre sportsgrene, men nu har de også de mest vidunderlige snit og kvaliteter til resten af døgnets timer.

Jakken her fandt jeg i London i efteråret, og den har hængt på mig lige siden. Jeg vil gætte på, at datter Catherine og jeg kommer til at gå amok i Lululemons superstore i Santa Monica i marts. For desværre findes der endnu ikke en Lululemon-butik i Danmark. Tættest på er den nyåbnede i Hamburg, og London har efterhånden fået tre. Heldigvis kan alt kan jo bestilles på nettet her.

I Venice i Californien forelskede jeg mig tidligere på året i Kit & Ace, et canadisk mærke med velsiddende, smukt, enkelt og teknisk tøj som fx funktionel cashmere, som kan bruges til alt. Hold da op, hvor har jeg fået mange spørgsmål om, hvor jeg har købt mine trøjer og bukser, som nok er de mest komfortable klædningsstykker, jeg har ejet – næst efter træningstøj.

Jeg har allerede bestillingslister til min næste tur i marts. Heller ikke Kit & Ace er kommet til Danmark endnu, men tøjet kan fås i fire butikker i London. I mellemtiden kan man ose her.

11. FLERE VIL SKÆRE NED PÅ ALKOHOL

Ikke bare de flydende kalorier, men også alkohols tendens til at dæmpe energiniveauet, undergrave ens træning og sabotere nattesøvnen, får stadig flere til at droppe frikadellevinen til hverdag og holde kraftigt igen til middage og fester.

I takt med, at flere takker nej, vil der blive serveret nye, alkoholfri eller alkoholreducerede drikkevarer til sociale sammenkomster, så nej-sigerne ikke føler sig som partykillere. Der bliver udviklet særlige juicer og safter, som egner sig til mad, og nye, bedre alkohol-reducerede versioner af øl og vin.

Min absolutte lavalkoholiske øl-favorit er den tyske Erdinger Alkoholfrei, der trods navnet har 0,5 pct. alkohol i sig, men Carlsbergs Nordic og det danske mikrobryggeri Mikkelers Energibajer, specialbrygget til løbere, og Drink’in the Sun og Drink’in the Snow er også gode bud.

IMG_4290

12. VI FLYGTER FRA VORES SKÆRME

Stadig flere bliver bevidste om, hvordan det påvirker krop og hjerne at sidde passivt ned foran lysende skærme i dagens løb. En del vil erkende, at de er blevet ramt af FOMO, the Fear Of Missing Out, og nærmest er afhængige af at tjekke nyheder, facebook, instagram osv. Andre kan bare mærke, at deres velvære lige så langsomt siver væk og at de sover dårligt om natten pga. alt det blå lys fra skærmene.

Nogle vil tage deres arbejdsliv op til revision og spørge sig selv: Ønsker jeg virkelig at sidde lænket til en skærm så mange timer om ugen? De, der svarer nej, vil overveje at springe over i helt nye jobs, hvor de har chance for at bevæge sig i løbet af en arbejdsdag og arbejde fysisk, gerne sammen med andre.

Dem, der ikke kan flygte fra skærmene, vil forsøge at beskytte sig mod deres blå stråler med særlige madvarer, kosttilskud, skærmfiltre og skærmbriller, så deres dagsrytmehormoner ikke bliver skrupforvirrede.

I sociale sammenhænge vil det blive stadig mere ildeset at have mobilen tændt, og afslapningsresorts vil reklamere med, at de IKKE har wifi. At være offline vil få større og større statusværdi.

Vi vil bruge mindre tid på at se almindeligt tv og fortsætte vandringen over til streamtingtjenester som Netflix og HBO, hvor vi kan se vores kvalitetsserier, lige når det passer os, og slippe for at spilde vores liv foran forstyrrende reklameblokke.

Og så boomer det sjovt nok frem med offline-sysler og offline-velværetrackere, der skal adsprede os, når vi slukker mobilen. Tilsyneladende har mange af os glemt, hvad vi brugte tiden til, før vi fik digital underholdning 24/7.

Brætspil, malebøger, klippe- klistre-projekter, strikketøjer, kurser i meditativ madlavning, gammeldags bøger trykt på papir. Ja, selv rengøring bliver relanceret som meditativ offline-teknik. Det handler om, at vi får hænderne fulde og udfordret vores kroppe og hjerner med helt andre opgaver end at trykke på taster og swipe på skærme.

Mine døtre er efter mig på dette punkt, så her har jeg helt klart udviklingspotentiale!

IMG_4294

IMG_4299

IMG_4292

4 kommentarer

  • Kære Karen.
    Tak fordi du deler din viden med os andre på en god og forståelig måde. Jeg vil her ønske dig og familien et nyt spændende og fredfyldt nyt år 2017.

    • Hej Maria

      Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Artiklen er statig på vej, fordi jeg afventer et bestemt studie, der forhåbentlig gør os endnu klogere.

      De bedste hilsener
      Karen

Efterlad en kommentar