Opskrifter Superfoods

HYBENSMOOTHIE MED 6 x IMMUN-BOOST

Hybenskaller kan godt virke lidt smattede, så hvorfor ikke gøre en dyd ud af det og forvandle dem til en smoothie?, tænkte jeg, da jeg efter en halv times pluk-amok stod med en hel bærepose forkælede hyben, der havde vokset i 1. klitrække med panoramaudsigt ud over havet.

Da hyben er så eventyrligt anti-inflammatoriske, gik der sport i at konstruere den ultimative immunforsvars-booster med råvarer, som både supplerer hybens indholdsstoffer og smagsmæssigt give de lidt sødlige hyben modspil med en friskhed og syrlighed, som de ikke selv rummer.

Både hyben og ingefær er specielt kendt for at mildne ledsmerter, så hvis du har givet din krop tæsk eller døjer med slidgigt, er der ekstra gode grunde til at finde blenderen frem.

Jeg kastede mig ud i projektet, parat til at skulle justere opskriften igen og igen, men var faktisk så fornøjet med første version, at der endnu ikke er kommet flere. Om der skal gurkemeje i, er en smagssag. Jeg putter det i i den gode sags tjeneste, men det smager lidt bedre uden, især hvis man samtidig skruer lidt op for ingefæren.

DET SKAL DU BRUGE:

HYBENSMOOTHIE

SÅDAN GØR DU:
1. Rens hyben, æble og peberfrugt for frø og stilk og skær dem i blendervenlige bidder.
2. Blend hele molevitten, til du står med en cremet orangerød drik.
3. Juster evt. smagen med mere citronsaft. Smager bedst afkølet.

DSC_7164

SUNDE FAKTA:
★ Hyben er en førsteklasses inflammations-bekæmper, fyldt med antioxidanter, der både beskytter mod hjertekarsygdom, kræft, diabetes og gigt. Læs mere om hyben her
★ Rød peberfrugt er spækket med sunde anti-inflammatoriske stoffer, fx carotenoider
★ Æbler leverer antioxidanten quercetin, som beskytter ikke mindst hjernen mod inflammation- og deraf følgende slagtilfælde og demens. Kostfibrene i skrællen er guf for tarmbakterierne, som takker ved at forstærke immunforsvaret yderligere.
★ Citron er en legendarisk C-vitaminbombe og virker anti-inflammatorisk
★ Ingefær rummer nogle særdeles kraftige antiinflammatoriske stoffer ved navn gingeroler
★ Gurkemejes aktive stof curcumin virker ligeledes som en meget stærk antioxidant.

Efterlad en kommentar