Brevkasse Energi & velvære

Ja, dit hår vokser hurtigere. Og 10 andre ting, foråret gør ved dig

Hjælp, min hår gror lige så eksplosivt som ukrudt. Er der Substral i forårssolen?, spørger læser Birgitte, der klager over, at den grå udvækst i skilningen næsten titter frem, inden hun når nykoloreret hjem fra damefrisøren, og at hendes lyse forårsstriber lynhurtigt vokser ned til ørehøjde.

Ja, Birgitte, du har ret. Dit hår vokser hurtigere lige nu, og dit gode spørgsmål bliver hermed ophøjet til punkt 1 på listen over ting, der sker i kroppen på denne mageløse tid af året.

Det ville da være mærkeligt, hvis mennesket som det eneste levende væsen var helt upåvirket af årstidernes skiften. Tænk bare på solsorten, der går helt amok i skønsang i disse dage. Fasan-kokkene, der ligger på lit de parade langs motorvejen, fordi de optændt af brunst fiser tværs hen over kørebanen uden at kigge sig for. For slet ikke at tale om løvstikken i køkkenhaven, der vokser flere centimeter i døgnet efter en vinter, hvor den lignede en død stub.

Men bare rolig: Foråret har også godt tag i os – og især på den positive måde.

 1. DIT HÅR VOKSER HURTIGERE

Hovedhår vokser i gennemsnit 1-1.25 cm om måneden, men det går stærkest om foråret, som er det tidspunkt på året, hvor flest af ens hår er i såkaldt anagen fase, eller vækstfasen. I marts vokser hårene hurtigere end nogensinde. Herefter falder tempoet til august/september, hvor mange oplever ekstra hårtab. Der er dog store individuelle forskelle på, hvor hurtigt håret vokser, og hvor meget forårsgrøde der er i frisuren: Hos nogle vokser håret kun 0,22 mm om dagen, hos andre 0,73 mm, og hvis du, Birgitte, hører til de sidstnævnte, kan en god forårsmåned gøre håret mere end 2 cm længere. Og muligvis endnu mere, hvis du har asiatisk blod i dig.


H
vem vokser hurtigst: Løvstikken eller forårmanken? Løvstikken vinder klart med 1-2 cm i døgnet mod hårets 2 cm på en hel måned. 

 2. DIT BLODTRYK FALDER

Når det er koldt, trækker blodkarrene sig sammen, og det får blodtrykket til at stige, fordi hjertet skal pumpe hårdere for at få blodet til at cirkulere i kroppen. Det modsatte sker om foråret, når temperaturerne stiger og får dine blodkar til at slappe af. Hvis du oven i købet sveder, fylder dit blod mindre, og også det får blodtrykket til at falde. Hermed daler også din risiko for at få en blodprop og dø af det.

I en stor hollandsk undersøgelse med 100.000 raske personer faldt blodtrykket i snit med 0.17 mm kviksølv, hver gang temperaturen steg en grad. Middeltemperaturen i juli/august er 18 grader højere end middeltemperaturen i januar/februar. Svarende til et blodtryksfald på ca.3.

3. VINTERBLUES FORDUFTER

Vi, der lider af vinterdepression eller vinterblues, kan glæde os over, at de mørke tåger letter og energien og glæden vender tilbage, i takt med, at vi får flere lyse timer.

Også mange andre  bliver gladere og mere overskudsagtige i den lyse tid, men ikke alle. Der findes nemlig også sommerhadere, der næsten ikke kan vente, til det bliver gråt, vådt og blæsende efterår igen. I Holland rammes flest mennesker af depression i sommerhalvåret.

4. DIT SØVNBEHOV FALDER EN TIME

Når solen står tidligere op og går senere ned, sover vi mindre. Heldigvis bliver vi sjældent mere trætte, for lyspåvirkningen skruer også ned for vores søvnbehov. I snit sover vi en time mindre hver nat om foråret end om vinteren, men langsomt vinder vi den tabte time tilbage hen over sommeren, når vi har vænnet os til lyset.

 5. DU FÅR MERE LYST TIL SEX – MEN FRUGTBARHEDEN TOPPER I JULI

Ligesom dyrene får mange af os mere lyst til sex i forårsmånederne, men mænds sædceller er mest aktive i juli og august, næsten dobbelt så livlige som i januar, viser et studie fra universitetshospitalet i Parma, Italien. Formentlig påvirkes det mandlige kønshormon af mængden af dagslys.

Men andre ord er chancen for at befrugte et æg større om sommeren end om vinteren. Det harmonerer perfekt med, at der i Danmark fødes flest børn i marts og april. Dog heldigvis ikke alle, for tænk, hvilke flaskehalse der ville opstå på fødeafdelingerne, hvis mennesker ligesom får fik børn på samme tidspunkt af året.

6. DU BLIVER HOT

Mange 40+-kvinder mærker mere til hedeture om foråret, og flere af dem, der lige troede, at de var sluppet helt af med dem, må tro om igen og svede sig gennem en ny runde, når foråret melder sin ankomst. Det får forskerne til at tro, at overgangsalder-symptomer som hedeture ikke kun er styret af æggestokkenes faldende produktion af østrogen, men også af årstidsbestemte faktorer som temperaturer, dagens længde og luftfugtighed.

7. DIT BLODSUKKER BLIVER SUNDERE

Årstidernes skiften påvirker stofskiftet, så vores insulinfølsomhed er bedre som sommeren end om vinteren. Om efteråret giver vores urhjerner kroppen besked på at lagre fedt, så vi har noget at tære på vinteren igennem, og en konsekvens af det er, at vi regerer mindre godt på insulin. Problemet er bare, at vi nutidsmennesker sjældent kommer til at mangle mad om vinteren, sådan som vores krop fra gammel tid er programmeret til. Derfor kæmper vi vinteren igennem ekstra hårdt for at holde blodsukkeret stabilt. Vi har brug for at producere mere insulin, og vi tager lettere på. Når foråret kommer, regner kroppen med at få masser af mad, og så bliver man  mere insulinfølsom igen.

Mange diabetikere mærker på deres egen krop, at de har brug for mindre insulin om foråret end om efteråret

 8. DU FÅR LETTERE VED AT TABE DIG

En femtedel af alle de gener, vi har i blodet, ændrer sig  i takt med årstiderne, og mange af dem, der har indflydelse på vores fedtforbrænding, kommer i høj grad i forårshumør, viser et studie fra 2014. Resultatet er, at din krop ikke på samme måde som om vinteren klamrer sig til sine fedtdepoter, og du får lettere ved at tabe dig. Din krop kan også styre blodsukkeret mere effektivt (se punkt 7), så du ikke får så vilde cravings, og hvis vinteren i det hele taget har skærpet din søde tand, vil sukkertrangen klinge lidt af i takt med, at æbletræer, hvidtjørn og påskeliljer springer ud.

Hvor meget ekstra kold hvidvin, pistacie-is og grillehygge, du kan “veksle” denne fordel til, melder historien ikke noget præcist om endnu, men hvis dit fysiske aktivitetsniveau stiger i den lyse tid, slipper du helt klart bedre fra disse forårsfristelser.

9. DU FÅR MINDRE INFLAMMATION I KROPPEN

Årstiderne får også dine gener til at ændre deres udtryk på en måde, der dæmper mængden af inflammation i din krop i årets lyse og varme måneder, viser forskning fra University of Cambridge. Bl.a. indeholder vinterblod større mængder af nogle proteiner, der kan fremprovokere hjerteanfald og diabetes.

10. DU OPFATTER FARVER ANDERLEDES

På en klar forårsdag vil fx farven gul se helt anderledes lysende ud oppe i dit hoved end på en mørk og grå vinterdag, viser forskning fra University of York. Farveopfattelsen er en kompleks evne, der både involverer lysreceptorer i øjet og hjernens visuelle centre. Så hvis du i vinterens mulm og mørke komtil at male dine vægge i en farve, du har fortrudt, så vent lige, til forårssolen har skinnet på den og møbleret rundt i dit smagscenter i hjernen. Måske bliver du pludselig vild med den?

11. DU ER MERE OPFARENDE

Dine aggressioner vokser pudsigt nok i takt med temperaturerne, viser forskning. Så hvis du normal er en flegmatisk og konfliktsky kratluskertype, men inderst inde synes, at chefen eller naboen trænger til en ordentlig overhaling, så vent til en rigtig varm og solbeskinnet dag, hvor temperaturerne gør dig mere ilter og varmblodig ,så du lettere kan puste dig op. Er du omvendt ofte lidt for hidsig, så vent med at søge konfrontation til en kølig dag senere på året.

2 kommentarer

Efterlad en kommentar