Hamsterhjulet Hellerup vs. Bogø

MIN NYE HÅNDTASKE HAR 90 HESTEKRÆFTER

Åh, du er så ny og fin. Og lille bitte. Du har endnu aldrig prøvet at køre på motorvej eller i 5. gear. Jeg står på 3. sal og kigger ned på dig, min nye Up!. Den mindste bil, jeg har haft nogensinde. Jeg er vist allerede lidt forelsket og har samtidig ondt af dig.

Om lidt får du din debut som pendlerbil, et hårdt liv, hvor du vil blive proppet med grøntsager, blomster og grene fra haven på Bogø, når vi sammen kører mod nord – og med brød, fisk og diverse andre specialiteter fra byens bedste butikker, når vi kører mod syd.

IMG_4484

Dine måtter kommer til at flyde med jord, blade og krummer, og hver en kubikcentimeter af dit lille lastrum og hvert et hulrum vil blive udnyttet. Selv pladsen under sæderne! Spørg bare din forgænger, min sorte Golf, som jeg lærte at lirke kæmpestore IKEA-møbler ind i. Jeg kan være SÅ stædig, når jeg pakker en bil, at selv geometriens love om rumfang overgiver sig!

IMG_4446

Hvorfor køber jeg ikke en kassevogn i stedet?, tænker du måske. Men jeg har det med biler som med håndtasker: Jo mere plads der er i dem, jo mere plads bruger jeg. Og det var lige præcis dig, jeg ville have. Selv om du ikke er meget større end den største af mine håndtasker.

Den måtte jeg fornylig virkelig kæmpe for at få med om bord på et lavprisfly ud over computertasken, fordi den ganske enkelt var for tung. Siden hvornår er man begyndt at veje kvinders håndtasker?

Herregud, der var jo bare pung og telefon i den. Opladerledning til telefon og kamera. Min ipad mini. Tre slags te. To æbler. Pas. Billetter. Et kæmpestort pendler-nøglebundt. Håndcreme. Parfume. Tandtråd. Tommestok. 3 par læsebriller. Solbriller. Et tørklæde. En lille æske med diverse akut-tabletter. To højrehandsker. Skruetrækker. Rejseguide. Tuschpenne i alle farver. 19 hårelastikker. En lommelygte. Et paprør, som engang boede inde i en rulle gaffatape. Og så lige et par skiftesko. Man ved jo aldrig, hvad man kan få brug for.

Nu har jeg fundet min halvt så store håndtaske frem og tvunget mig til at selektere indholdet, så kun det helt uundværlige følger med mig rundt. Og det samme bliver jeg nødt til med dig: Downsize.

IMG_4470

Måske kan der ikke være helt så store reolsystemer inde i dig, som der kunne i Golfen. Men når du og jeg kører frem og tilbage, frem og tilbage ad Sydmotorvejen, vil du være lastet med alle de lidt større essentials, jeg har brug for, uanset hvor jeg befinder mig: Mine yndlingsløbesko, kamera og laptop, fotostativ, flamingoplader til fotooptagelser, dagslyslampe og andre fotorekvisitter og sække med vasketøj.

Min mand fatter ikke, hvordan alene lasten fra en minibil kan fylde hele terrazzogulvet, når der kunne holde to hele Up’er parkeret inde i vores entré. Jeg fatter det heller ikke helt, når jeg få dage efter skal slæbe hele molevitten op på 3. sal i Hellerup. Men hvis man har den mindste smule posedamementalitet gemt i sine gener, vil en pendlertilværelse lynhurtigt få dem aktiveret … I hvert fald når man én gang for meget stået uden en eneste anstændig bh i sit ene hjem, fordi hele ens kollektion befinder sig i det andet. Eller når man har glemt strømforsyningen til computeren, passet eller en vigtig nøgle i det forkerte hjem.

Så er det jo godt, at man har sin rullende håndtaske med et reservelager.

Ja, lille bil. Du må undskylde, at jeg hele tiden sammenligner dig med en håndtaske. Tag det som en kompliment, for du kommer til at fungere som en udvidet én af slagsen og være lige så uundværlig. Andre bilpendlere ved, hvad jeg mener.

Du vil kunne prale af at få de to ender af mit liv til at hænge sammen, og inde i din vom vil jeg sidde og glæde mig til at gense de vigtigste mennesker i mit liv for enden af motorvejen. Jeg vil takke dig, fordi du bringer mig hurtigt frem uden at spilde den tid, jeg hellere vil bruge på at være aktiv i stedet for stillesiddende transport.

IMG_4462

Du vil overhøre alle telefonsamtaler med min mand, mine døtre, min mor og mine veninder. Du vil genlyde af klassisk musik; gynge med, når jeg danser med i førersædet til heftig funk – og formentlig ønske, at du ikke var en High Up!, men en Shut Up!, når jeg ind i mellem skråler med.

Du skal også nok få lov at bruge dine ekstra hestekræfter, når vi zigzagger os frem blandt håndværkerbilerne fra Lolland og Falster, der ind imellem kører ufattelig råddent og hensynsløst over for de små trafikken, sådan nogle som os. Vi skal vise dem, skal vi.

Selv om nogle mennesker påstår, at biler er døde ting, knytter jeg mig stærkt til mine og har svært ved at sige farvel til dem. Især de små med stor muskelkraft. Jeg tør næsten ikke indrømme det, mens mennesker hører på, at jeg ligefrem taler med jer, men nu er det jo bare dig og mig, og du kan lige så godt vænne dig til det. Om få minutter kører vi, og så kan vi jo fejre dine første 100 km omkring Tappernøje.

Er du klar, lille ven?

Efterlad en kommentar