Energi & velvære

Nytårstalen til mig selv: Her vil jeg IKKE downsize

Bare en times søvn blev det til i nat, så jeg bimler lidt grovmotorisk rundt i dag. Det er som om min afstandbedømmelse skrumper i takt med antallet af timer på langs. Et forsøg på at rydde op i køleskabet efter 22 menneskers nytårsfest endte med, at to bakker blåbær væltede og rullede ud i alle kroge og sprækker, og en skål med kammuslinge-mango-ingefærchutney splintredes med et brag.

Jens snorker på sofaen med et lykkeligt smil om munden, så for ikke at lave mere larm og flere ulykker har jeg nu sat mig ved computeren. Selv om fingrene rammer lidt skævt og ind i mellem skriver noget vrøvl, føles det godt at formulere sin helt private nytårstale.

Jeg har en rigtig god fornemmelse inden i, og en af de vigtigste komponenter i den er taknemmelighed. Tænk at være priviligeret med så mange dejlige venner, der alle havde lagt sig i selen for at forkæle og imponere (grænsende til det præstationsangst-provokerende) resten af selskabet med de mest spektakulære retter og årgangsvine til vores sammenskudsgilde, den vildeste underholdning med sang, musik og taler og grænseløst gakkede indslag, der gav hele banden ondt i maven af grin.

Og ind i mellem retterne og dronningetalen og rådhusklokkerne var der også masser af kvalitetssamtaler på kryds og tværs og en helt igennem varm og kærlig stemning, som gjorde det let at krydse grænsen til et nyt kalenderår.

DSC_0403

Som yngre kunne jeg ikke se, at taknemmelighed og nytårsaften havde noget som helst med hinanden at gøre. Hvis noget var gået mig imod i det gamle år, var jeg snarere plaget af utaknemmelighed, og frem for alt en voldsom rastløshed for at få taget hul på det nye år med en liste af projekter, der som minimum indebar en nådesløs afmagringskur og strabadserende træningsrutiner.

IMG_6271

Heldigvis bliver man klogere og kan se en dybere mening med livet! For nogle af os, der var med i går, var 2016 et lorteår. Et par stykker har mistet deres mødre eller en bror, andres forældre skranter med alt fra hjertesygdom til demens. En af festens deltagere fik konstateret kræft i årets løb og har kæmpet sig tilbage til hverdagen og livet. Der blev knebet tårer, og for flere føltes det som en lindring at kunne afslutte 2016 og tage fat på et friskt kapitel.

Andre står foran store beslutninger, kampe og omvæltninger, som de glæder sig til at få lagt bag sig. Og mange af os andre havde selv haft et godt år, men følger tæt jævnaldrende venner og familiemedlemmer, som i årets løb blev hårdt udfordret af sygdom, fyringer eller pludselig død.

20 ud af de 22, som festede med, har rundet de 50 år, nogle også de 60. Så mon ikke vi alle sammen har lært at betragte nytårsaften som en hyldest til Carpe Diem: Princippet om at gribe dagen, øjeblikket? At nyde at være til, lige nu, og ikke udskyde ret meget af det, man er glad for og glæder sig til, for ingen af os har garanti for, at vi nogensinde når dertil.

Sådan er det jo, når man runder de 50: Man risikerer i langt højere grad at miste noget af det, man tog for givet.

★ Evnen til at dyrke den sport, man elsker, fordi hofte, knæ eller andre kropsdele driller.
★ Evnen til at se skarpt og afkode vejvisninger, passwords og andre vigtige meddelelser med myrelille skrift, fordi man er hjælpeløs uden læsebriller.
★ At have forældre, der passer på én.
★ At have en ægtefælle/kæreste, man kan få lov at elske.
★ At have hjemmeboende børn, som har brug for én.
★ At være et lovende talent på jobbet: pludselig er man ikke særlig attraktiv som arbejdskraft, og ens alder og anciennitet kan blive et problem, når man søger nyt job. Hvilket igen kan lægge alvorlige begrænsninger for ens økonomiske råderum.

Flere af os, der var med til festen i går, er i gang med at downsize, forenkle vores liv. Mens vi selv kan bestemme, hvordan det skal ske – og holde fast i det, der er allervigtigst for os. Det er slet ikke ubetinget dårligt at foretage den prioritering, men det kan være svært. For det kræver, at man lytter til det, livet lærer én på godt og ondt:

★ Hvad der virkelig betyder noget for én
★ Hvem der virkelig betyder noget for én

De to ting tilsammen kan føre til mange spændende retningsskift, både når det gælder karriere, privatliv og passioner, der omsider kan udleves.

IMG_6274

Hvad skulle man gøre uden sine venner og nærmeste familiemedlemmer som inspirationskilder, sparringspartnere og tro støtter, når man skal lære den slags? Som hyggespredere, festkumpaner og galgenhumoristiske sparringspartnere, når livet bliver lidt for absurd? På det område har jeg ikke downsizet, tværtimod. I dag har jeg, ikke mindst takket være Jens, flere virkelig gode venner end nogensinde før i mit liv, og jeg er overbevist om, at I er vigtigere for min sundhed, mit velvære og min fremtidstro end alverdens laks, broccoli og blåbær på flugt rundt i køleskabet.

Jeg undskylder derfor hvert et ukvemsord, der røg ud af mig i går formiddags, mens jeg kæmpede indædt for at få vores i forvejen 4,5 meter lange spisebord gjort en halv meter længere, så alle kunne få en siddeplads. Og oven i købet var der nogle stykker, som jeg forfærdelig gerne også ville have haft med. Næste år vælter vi muren ud til haven!

IMG_6245Langbordet var bare ikke langt nok, så køkkenspisebordet måtte hives ind som forlænger. Da det var for lavt og for smalt, måtte jeg ofre min foto-flamingoplade til at rette op på miseren og sørge for, at nogle af de mere velkoordinerede bordherrer blev bænket langs det skrøbelige stykke.

Vi kunne ikke have undværet en eneste af jer i går. Og da vi sad omkring flyglet i nat og skrålede med på “With A Little Help From my Friends”, som jeg vist ikke helt har fanget dybden i før, kunne jeg næsten ikke få en strofe frem pga. en stor klump rørelse i halsen. At praktisere Carpe Diem med gode venner i 2017 bliver derfor mit allervigtigste nytårsforsæt. Og ikke kun med champagne og kransekage! Vi har mange gode planer …

Rigtig godt nytår til alle, der orkede at læse med.

Her er et udpluk af det, vi satte til livs:

DSC_0396
Drinks med rom og ginger beer. Så var festen ligesom skudt i gang. I dag springer vi listerne med de sunde fakta over …

IMG_6279
Spicy kammuslinger i mango, ingefær og chili kom på bordet sammen med de friskeste nytårsøsters fra Bretagne. 

IMG_2441.JPG

IMG_6281
Fabelagtig fiskekvartet med grønne indslag af bl.a. jordskokkepuré, tørrede rosenkålstrimler, rødbedechips og spinatblinis. Efterfulgt af den skønneste bisque med alt godt fra havet, som jeg desværre ikke har et vellignende foto af. 

IMG_2444
Den møreste, saftigste kronhjortebøf med svampestuvning og et potpourri af bl.a. julesalat, appelsin, grantæblekerner og ristede chiafrø (og nej, det sidste var ikke min idé!).

IMG_2446 2,
En uhyre velkomponeret Gateau Marcel med pistacie/appelsinkrokant, Cointreau-marineret citrussalat og en anelse vanilleis.  

IMG_6301IMG_6304
Hjemmelavet kransekage med kanon i toppen og et righoldigt arsenal af hindbær-karamel-lakridskugler til kanonen. Et apropos til festens efterhånden faste rekvisit: En særdeles slagkraftig “rigtig” kanon, der får alle vinduesruder til at klirre faretruende, når den bliver skudt af. Og giver tinnituslignende tilstande hos alle, der kommer lidt for tæt på …

IMG_0927 (1)
Og så var der selvfølgelig natmad: En herlig krydret suppesag – som vistnok ingen fik taget et skarpt foto af …

1 kommentar

  • Tak for at kunne følge med i din taknemmelighed over at have dejlige mennesker omkring dig. Ønsker dig et godt nyt år 2017

Efterlad en kommentar