Spis rub og stub Superfoods

NYD DIN KÅL UDEN LUFT I MAVEN

Bloppeloppelop! Blurp, blurp, blurp. Og så – BANG! Jeg ville gerne have overværet det, da min nyfermenterede spidskål eksploderede.

Det er min egen skyld, at det skete. Jeg havde fået nøje instrukser om at lukke luft ud af den to gange om dagen i den første uge, og planen var derfor, at patentlågsglasset skulle med mig på jagtweekend. Men jeg glemte den hjemme på køkkenbordet, og da jeg kom tilbage, havde kålgasserne sørme sprængt bunden af glasset.

Mælkesyrebakterierne boblede dog stadigvæk så lystigt, at jeg kunne filme dem. For ih, hvor man genkender fornemmelsen, når man har spist store mængder af kål, bønner eller jordskokker og føler det, som om bugen er ved at sprænges af luft. Når man stod og kiggede ned i glasset, var det ligesom at kigge ind i sig selv efter en ordentlig omgang sauerkraut.

DSC_9721

Der er virkelig voldsomme naturkræfter på spil, men forhåbentlig er vores bugvæv lidt mere elastisk end et patentlågsglas. Heldigvis var der ikke glasskår over hele køkkenet, som jeg havde frygtet. Saften var lige så stille sivet ud af bunden på glasset og ned i bordpladen. Så nu kan vi prale af at have et fermenteret Børge Mogensen shaker-bord …

Kål er en af de madvarer, der får os til at danne allermest luft i maven og slippe de ondeste og mest ildelugtende prutter. Men det er også en af de allersundeste ting, man overhovedet kan proppe i sig, så det er en skidt løsning at undgå kål af skræk for at blive pumpet op med gasser, der trykker på alt i bughulen og insisterer på at blive sluppet fri på de mest upassende tidspunkter.

Prutteskurk nr. 1 i kål er et sukkerstof ved navn raffinose, som tyndtarmen mangler enzymer til at nedbryde. Derfor ryger det ret ufordøjet videre til tyktarmen, hvor tarmbakterierne kaster sig henrykt over det. Mens de nedbryder det, producerer de nyttige vitaminer og immunforsvarsstyrkende stoffer til dig som tak.

DSC_9725

Prisen er, at de samtidig danner gasser som brint, kuldioxid og metan, der skal ud af kroppen. Og da kål også indeholder svovl, der binder sig til brint, kommer der svovlbrinte ud af dig: Den gasart, der stinker som rådne æg. Med andre ord bliver det meget svært at skille sig diskret af lige den slags luft.

Det er nok ikke nogen trøst – og slet ikke for ens omgivelser – at svovlstofferne er supersunde. I hvert fald for den, der slipper stanken ud. Sulforaphan, hedder svovlstoffet i kål, og det har i mange studier vist sig at være en effektiv kræftbekæfter. Fx kan det hjælpe med at forebygge både brystkræft, prostatakræft og blærekræft, fordi det angriber og dræber kræft-stamceller uden at skade kroppens raske celler.

Blomkål farver

Heldigvis findes der et par tip til at undgå at lide som spærreballon, når man har spist kål – eller forpeste omgivelserne:

6 TIPS TIL AT FÅ GASSEN UD AF DIN KÅL
  1. Snit kålen meget, meget fint. Så er den lettere at fordøje. Du får også lettere adgang til alle dens sunde stoffer.
  2. Tyg rigtig godt på den og spis den langsomt. Jo mere findelt den er, når den havner i dit fordøjelsessystem, jo mindre gas har bakterierne behov for at danne.
  3. Bland kålen med grøntsager, der opfører sig mere stilfærdigt i tarmene, fx squash, peberfrugt, spinat eller tomater i stedet for at spise en hel stor portion broccoli eller rosenkål.
  4. Fermentér din kål. Så lader du mælkesyrebakterier klare det hårde arbejde med at fordøje kålen inde i sylteglasset i stedet for at lade tarmbakterierne gøre det inde i dine tarme. Når du spiser den fermenterede kål, får du alle de gode stoffer serveret uden at blive pumpet op med luft. Men du skal huske at lufte kålen i glasset – to gange om dagen i den første uge. Læs mit blogindlæg om fermentering her.
  5. Træn dig op til at kunne tåle kål. Øvelse gør mester, og det gælder også dine tarmbakterier. Hvis du spiser kål regelmæssigt, bliver din organisme bedre til at håndtere den uden at lave så meget gas, lover flere eksperter på området. Begynd forsigtigt, hvis du ikke er vant til kål i større mængder.
  6. Damp kålen let, hvis du bliver en spærreballon af den i rå tilstand. Mange blender fx rå broccoli ind i deres grønne juicer. Men ny forskning viser, at de sundeste stoffer i kålen godt kan overleve skånsom varmebehandling, og i hvert fald bliver kålen lettere at fordøje for mange, når cellevæggene er mørnet på forhånd.

IMG_1631

DE 8 VÆRSTE PRUTTESKURKE
  1. Hele kålfamilien – fra broccoli og grønkål til blomkål og rosenkål. Kål indeholder sukkerarten raffinose, der er svært at fordøje, men heldigvis også endnu flere fantastisk sunde stoffer, bl.a. kræftbekæmperen sulforaphan.
  2. Bønner. Indeholder ligesom kål raffinose, som ryger uantastet ned i kæften på tyktarmens bakterier, der laver gas ud af det. I kølvandet på en masse sunde stoffer. I yogakredse cirkulerer et råd om at spise fennikel eller fennikelfrø sammen med bønner, da det skulle dæmpe gasproduktionen. Mægtig relevant, når man dyrker yoga på hold …
  3. Jordskokker og artiskokker. Især jordskokkerne kan virke meget voldsomme. Men de er smækfyldt med fruktaner, en særlig gruppe af præbiotiske kostfibre, som er virkelig gode for tarmsundheden. Især inulin, som de gode tarmbakterier elsker.
  4. Løg. De indeholder også fruktaner som inulin og fructooligosakkarider. De er eventyrligt sunde, men nogle mennesker bliver oppustede af dem.
  5. Korn, især hvede, hvis du er følsom over for gluten.
  6. Asparges. Indeholder både fruktaner og raffinose
  7. Svesker, tørrede dadler, figner og rosiner indeholder sukkeralkoholet sorbitol, der først giver luft i maven og derefter virker som et naturligt afføringsmiddel.
  8. Mælkeprodukter, hvis du ikke kan nedbryde laktose ordentligt.

DSC_9735

Mennesker reagerer meget forskelligt på disse råvarer. Det afhænger i høj grad af, hvilke gavnlige bakterier vi har i tarmen til at nedbryde dem.

Døjer man virkelig meget med luft i maven, kan man teste FODMAP-diæten, som australske forskere har udviklet til folk med irritabel tyktarm. Her udelukker man de kulhydrater, som typisk trigger problemerne i 4-8 uger og genindfører dem én efter en for at se, om man kan tåle dem – og i hvor store mængder. Den kan du læse mere om her.

Jeg behøver ikke prøve FODMAP-diæten for at vide, at jordskokker er det rene dynamit i mit tarmsystem. Jeg elsker ellers smagen, og vi har adskillige kvadratmeter med dem i haven. Men jeg bliver nødt til at tilbringe det næste døgns tid i isolation, når jeg har fået serveret jordskokkesuppe.

Du kan læse meget mere tarmsundhed, herunder luft i maven, i bogen “Tarme i topform”, skrevet af min kollega Irene Brøndum sammen med Oluf Borbye Pedersen og Majbritt Louring Engell. Den kan du bestille lige her.

 

Efterlad en kommentar