Bloggerliv Energi & velvære Hellerup vs. Bogø

UNDGÅ AT EKSPLODERE, NÅR DU ER LIGE VED

Egentlig synes jeg jo ikke, at det er noget urimeligt ønske: At bede om hurtigt internet og tv uden sort skærm, når man bor centralt i Hellerup og er villig til at betale for det. Helt ærlig, når vi forlængst har fået installeret fibernet i huset på Bogø!

For en blogger det jo ligesom en forudsætning, at man har et net at komme på, og da jeg i januar mistede tålmodigheden med de urimelig lange upload-tider på min Hellerup-adresse, regnede jeg med, at det ville være en smal sag for Yousee, der praler af at have Danmarks bedste netværk, at få en hurtig forbindelse på banen på så urban en adresse som min.

Hvor naiv kan man være? Vi er nu midt i maj, og jeg kan fylde min spisestue med forkludrede skrivelser fra Yousee, opskrævninger på udstyr, jeg ikke kan bruge, aftaler om besøg af teknikere, der aldrig dukkede op, selv om man havde spærret det obligatoriske tidsrum 7:00-16.30 og dermed spildt hele arbejdsdage på at vente på dem. Og for at fuldende farcen: tomme kasser, hvori jeg i følge instrukserne skal returnere udstyr, som jeg forlængst har afleveret i den lokale Yousee-butik og indsendt kvittering på.

Jeg får røde knopper af at lytte til Yousees ventemelodi i telefonen om og om igen, mens jeg arbejder mig op gennem køen. Jeg er ved at brække mig over at tale med søde, rare og velvillige telefonmedarbejdere, der lover mig, at de har fundet en løsning og at nulstille alle opkrævningerne, når jeg lufter min frustration og forbitrelse. Jeg er ved at eksplodere, når der øjeblikke efter tikker en opfordring til at evaluere samtalen med Yousee-medarbejderen ind på min telefon. For det slår aldrig fejl: Få dage efter ligger den næste opkrævning og griner ad mig i postkassen – på udstyr, jeg enten har afleveret eller ikke kan bruge til noget.

Grundlæggende kan jeg ikke lide at skælde ud på mennesker, som ikke selv er skyld i miseren, så jeg forsøger at beherske mig. Men jeg kan mærke, hvordan blodtrykket stiger, hvordan afmagtstårer presser sig på og hvordan min mund kommer til at udspy eder og forbandelser, som ellers ikke optræder i mit aktive ordforråd, fordi dette cirkus tilsyneladende aldrig får en ende.

En del af miseren består i, at der ikke findes i et antennestik i min lejlighed. Den løsning, Yousee helst vil sælge mig, kræver sådan et. Åbenbart har deres system en funktion, der overskriver den helt essentielle oplysning om, at jeg har brug for en tekniker til at etablere dette stik, og sletter vores aftale om, hvornår den pågældende tekniker skulle komme. Det får jeg aldrig besked om, så derfor har jeg siddet og ventet og ventet og ventet uden at se skyggen af en tekniker.

Endelig for et par uger siden kom der så omsider en mand. Nu lykkes det, jublede jeg lettet til Jens i telefonen. Men nej.

– Hvor er dit antennestik?, vare teknikerens første spørgsmål. Arrrgh!!! Det sortnede for mine øjne, for det var bare den helt forkerte replik.
– Det er jo derfor, du er kommer her i dag: For at lave et antennestik til mig. Så. Fat. Det. Dog, Jeg har brug for et antennestik!, lykkedes det mig at hvisle, og så var stemningen ligesom slået an.

Teknikeren masede irriteret rundt inde i mit indbyggede entréskab og fandt noget, der vistnok engang havde været et antennestik, Men han kunne ikke komme ordentligt til uden at rive skabet ned og havde heller ikke tid i dag. Desuden måtte jeg være klar over, at der skulle føres kabler på kryds og tværs af hele min nyrenoverede lejlighed, hvis jeg ønskede at se tv, advarede han mig. Og jeg skulle forvente at betale ekstra for hvert eneste af dem.

Hvad? Yousees samarbejdspartner TDC, som jeg havde bestilt min gamle internet/tv-pakke hos, før jeg satte lejligheden i stand, havde forsikret mig om, at fremtiden var trådløs. Mine tv-apparater gik ganske vist med jævne mellemrum i sort og de trådløse tv-bokse skulle genstartes i en uendelighed, men ingen havde fortalt mig, 1) at den løsning, jeg bestilte, var håbløs svag og aldrig ville komme til at fungere, og 2) at enhver hurtigere løsning krævede ledninger over det hele.

– Drop det, hvæsede jeg til installatøren. Tog 10 dybe indåndinger, talte ned fra 100, drak tre glas vand for ikke at besvime – og ringede endnu en gang til Yousee. Hvis nogen påtænker at udsætte mig for psykisk tortur, skal de bare spille den ventemelodi for mig …

I mandags fik jeg besøg af en ny installatør, der satte lidt mere fart i de ældgamle kobberledninger, som hidtil har sinket mig – en løsning, Yousee heller aldrig havde nævnt over for mig. Men også han kunne konstatere, at de hastigheder var aldeles utilstrækkelige, når man som jeg arbejder med billeder, film og andre tunge dokumenter. Samme aften var jeg mere end en time om at downloade et program til min computer. Det ville have taget et splitsekund herinde på arbejde, hvor jeg lige nu sidder for at kunne få dette blogindlæg ud over stepperne.

I går besluttede jeg at droppe alt, der hedder tv-pakker, fyre Yousee for evigt og blive rendyrket streamer på en bredbåndsforbindelse fra en anden udbyder. Lige indtil jeg fik en venlig mail fra det nye selskab om, at en sådan løsningt kræver – da-da – et tv-stik.

Jeg opgiver! Måske skulle jeg seriøst overveje at publicere mine fremtidige blogindlæg via flyveblade eller som omkringvandrende sandwich-dame …

Medmindre nogen kender nogen, der kender nogen, der kan påtage sig at forsyne min lejlighed med et antennestik uden at splitte det hele ad?

 

SÅDAN UNDGÅR DU AT EKSPLODERE, NÅR DU ER LIGE VED

DET HJÆLPER IKKE:

At afstraffe døde ting
At kaste kødøksen efter teknikeren, når han endelig kommer
At kyle telefonen ud af vinduet pga. irriterende ventetone
At kyle dig selv ud af vinduet

DET HJÆLPER MÅSKE: 

At trække vejret dybt. Læg hånden på maven og sørg for at få luften så langt ned, at dit mellemgulv hæver sig. Hermed aktiveres dit nervesystem på en måde, der skaber ro i kroppen.
At tælle til 10 – eller til 10.000, hvis 10 ikke rækker. Tæl evt. ned bagfra, så du bliver nødt til at koncentrere dig
At gå en lille tur for at få stresshormonerne ud af kroppen på den måde, som naturen mestrer bedst.
At gentage et beroligende ord igen og igen (i mit tilfælde skal det ikke være “antennestik”). Men måske Rolig nu eller Slap af, Karen.
At se det, du hidser dig op over, i det rette perspektiv på: Hvor vigtigt er det på en skala fra 1 til 10, at du får hurtigt internet – i forhold til, at dine børn og din mand er sunde og raske, at du har fået dit drømmejob osv.
At bande! Ny britisk forskning viser, at eder og forbandelser påvirker vores sympatiske nervesystem på en måde, der giver os ekstra fysisk power og gør os bedre til at tolerere smerte. %&*@§$!!!

Efterlad en kommentar