Diverse sundhed Energi & velvære

Vind over sukkertrangen med tarmbakteriernes hjælp

“Skal du ikke også have et lille stykke chokolade?” driller jeg Michael Mosley i cafeen på Science Museum i London.

Det er ikke spor pænt at lokke på den måde. Faktisk temmelig tarveligt, når jeg nu ved, at den britiske læge, BBC-vært og forfatter lige som jeg selv kæmper med en yderst vakkelvorn viljestyrke over for chokolade. Eller rettere sagt: Det gjorde han. Nu har han nemlig fået styr på sine cravings – ved at tage styringen over de tarmbakterier, som flere forskere mistænker for at kunne få os til ALT for en småkage eller et stykke flødechokolade, når sukkertrangen tager magten fra os. Selv sine børns slikdepoter plejede han at plyndre.

Mosleys tarmbakterier skriger ikke længere så heftigt på chokolade. Dammit, tænker mine, der lige havde sat næsen op efter en brownie i cafeen.

For få år siden fik Michael Mosley mennesker verden over til at faste to dage om ugen med sin bog om 5:2-kuren. Lige nu er han aktuel med bogen “Sund mad til kloge tarme”, som jeg har haft fornøjelsen af at være dansk redaktør for. I den beskriver han et bl.a. et scenarie, som jeg alt for godt kender: Nemlig viljestyrkens svidende nederlag, når man forsøger at køre i bil med en stor plade flødechokolade om bord.

Med vilje placerer man den i bagagerummet eller i hvert fald uden for rækkevidde, når man selv sidder bag rattet. Men hjernen kan næsten ikke koncentrere sig om trafikken, besat som den er ved tanken om den lækre chokolade, og enten bliver ens arm stik mod alle fysiologiske regler to meter lang og i stand til at sno sig som en slange om på bagsædet efter chokoladen. Eller også ender man med at parkere bilen, så man kan få fingene i den famøse plade, flå den op og køre videre med munden fuld af den bløde, søde, brune stimulans.

Mosley omgivet af dræberbakterier på Science Museum, men vi brugte nu mest krudt på at lovprise dem, der kan redde vores liv.

Men i dag nøjes Mosley dydigt med en kop kaffe. Han har lige spist morgenmad, inden han kastede sig på cyklen og ud i den londonske morgentrafik. Et morgenmåltid fyldt med guf til de gode tarmbakterier inden i ham, så han er mæt og tilfreds. Og netop tarmbakterierne er nøglen til at gøre sig fri af sukkercravings, mener han, og det samme mener en række forskere.

I “Sund mad til kloge tarme” beskriver han forskernes nye teorier om, hvordan bestemte tarmbakterier på udspekuleret vis manipulerer med vores hjerner og får os til at gøre ting, som vi egentlig ikke vil og ikke er gode for os. Fx spise mad, som vi udmærket godt ved gør os trætte, fede og i fare for at blive syge.

Teorierne går på, at jo mere af den usunde mad man spiser, jo mere magt får de bakterier, som kræver netop den slags mad, og så havner man let i en ond cirkel, hvor ens viljestyrken får mindre og mindre gennemslagskraft.

Her efter julens orgie af søde sager føles det næsten, som om en usynlig magt overtager styringen af mine lemmer, når jeg nærmer mig køkkenet, og fører mig hen til den skuffe, hvor de sidste usle rester af marcipanen gemmer sig. Til trods for, at jeg gentager for mig selv: “Jeg VIL ikke spise marcipan. Jeg VIL IKKE!”, ender jeg alligevel med et ordentligt stykke i munden.

Men kan det virkelig være sandt, at tarmbakterier via min vagusnerve i den grad kan overrule mine ønsker? Og hvis ja: Hvordan bryder man sådan en besættelse? Mosley har vundet slaget ved at sætte ind på to fronter samtidig:  En psykologisk og en biokemisk.

“Jeg elsker jo slik, chokolade, doughnuts og desserter. Hvis jeg har kiks eller chokolade i huset og er træt eller trist, vil jeg før eller siden spise det. Uanset hvor dumt det er. Men det nytter ikke noget, for jeg ved, at jeg har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Hvis jeg sagde til mig selv, at jeg aldrig mere måtte få alle disse ting, ville jeg blive skør i hovedet. Hjernen har det svært ved forbud. Den kredser om alt det, du forbyder den, og giver ikke op, før den får, hvad du forsøger at nægte den.

Derfor giver jeg mig selv lov til at spise dem en gang i mellem – uden at have dem på lager. Fordi jeg godt må, får jeg efterhånden sjældent en uimodståelig trang til søde sager. Ind i mellem deler jeg en dessert med min kone, men til hverdag fylder sukkercravings langt mindre i min bevidsthed end før”, fortæller han.

Læs også: 9 slags slikhunger, du kan dulme med te

At det lykkes, skyldes ikke blot selverkendelse og viljestyrke, men også den vigtige del 2 af Mosleys strategi: At sørge for at fylde maven godt op med gode, sunde sager, der dels gør ham mæt, dels giver næring til typer af tarmbakterier, der ikke skriger på søde sager. Bl.a. masser af fiberrige grøntsager og frugter i alle regnbuens farver, fermenterede fødevarer og fisk i lange baner. Jo mere du spiser af dem, jo mindre bliver dit sug tilsyneladende efter alle de forkerte madvarer.

“Det er desuden næsten umuligt bare at fjerne en dårlig vane. Vi mennesker er ikke særlig viljesstærke skabninger. Vi bliver nødt til at erstatte den dårlige vane med noget andet og bedre. Hvis du fx er vant til at spise kage hver dag kl. 16, gælder det om at finde et alternativ at glæde sig til kl. 16. Fx en håndfuld nødder – eller at gå en lille tur eller ringe til en god ven.”, anbefaler han.

I sin nye bog kommer Michael Mosley med helt konkrete forslag til, hvad man skal spise for at få de sunde tarmbakterier til at stortrives og udfolde deres magi, så man ikke bare slipper for sukkercravings, men også styrker sit immunforsvar, sit humør og beskytter sig mod en lang række sygdomme. Du får et par herlige smagsprøver længere nede i mit blogindlæg.

Mosley har talrige gange fået analyseret sine tarmbakterier, når han ændrer sin kost, fx ved at skære dramatisk ned for sukker og junkfood. Hans tests afslører, at tarmbakterierne reagerer prompte: Han får bedre diversitet – dvs. flere forskellige typer bakterier, hvilket anses for en sundhedsmæssig fordel – og flere af de typer, som udskiller gavnlige stoffer, der beskytter mod et helt arsenal af livsstilssygdomme.

I det hele taget er der ikke grænser for, hvilke eksperimenter manden har underkastet sig undervejs med sin nye bog. Bl.a. har han her på selvsamme museum, hvor vi befinder sig under interviewet, sendt live-transmission fra indersiden af sin fordøjelseskanal, efter at han havde slugt et pilleformet kamera, der skulle filme hele rejsen fra mund til toiletkumme. Det blev “kun” til en 20 timers forestilling, hvilket er cirka halvdelen af den normale transittid for en madvare, for Mosley havde indtaget anseelige mængder af afføringsmiddel for at speede processen op.

Eksperimenterne er sket i tæt samarbejde med nogle af verdens fremmeste forskere på dette område, der er i rivende udvikling. Lige som jeg er Mosley allermest fascineret af, hvordan tarmbakterierne kan påvirke vores tanker, følelser og handlinger – og hvilke muligheder det giver os for at styre dem med bestemte typer af mad. Psykobiotika, kaldes fødevarer, der på forskellig vis fjernstyrer os mentalt.

“Kan du så køre bil med en stor plade chokolade nu?”, spørger jeg nysgerrrigt.

“Der er ingen grund til at udfordre skæbnen. Jeg køber ikke længere store plader chokolade, men kun et lille stykke ad gangen, som det er ok at spise helt op. Hvis cravings virkelig bliver skabt af en gruppe snedige bakterier i din tarm, står det også i din magt at sulte dem ud. Det eneste du skal gøre – og jeg undervurderer ikke, hvor hårdt det kan være – er at holde dig væk fra det, du har så voldsom trang til uden at forbyde det helt. Så vil dine cravings forhåbentlig klinge af i takt med, at de sukkertiggende mikroorganismer dør”, lover han.

Hør Mosley fortælle om sin nye bog her:

Så i stedet for at forsøge at overbevise mig selv om, at jeg aldrig, aldrig mere vil spise chokolade og marcipan, vil jeg nu gå ud i køkkenet og tømme den skuffe, hvor de usle slikrester gemmer sig, og hælde dem over i en affaldspose. Den vil jeg kyle i den udendørs skraldebøtte og skynde mig at tømme en pose klamt køkkenaffald ud ovenpå den, så jeg ikke fortryder og fisker den sidste marcipan-gnalling og den gamle skodchokolade, som jeg egentlig ikke kan lide, op igen. For jeg tror på, at de famøse sukkerglade tarmbakterier kan få mig til alt!

Læs også min JP-blog om tarmbakteriernes indflydelse på hjernen her.

Imens vil jeg gentage, så også de manipulerende tarmbakterier kan høre det: “Jeg må godt spise lidt søde sager i 2018, men det skal virkelig god chokolade, og kun en gang i mellem”. Og så vil jeg skynde mig at fylde den frigjorte skuffe op med bønner og linser, mandler, nødder, tørrede bær og alle de andre gode tarmvenlige madvarer, der pt. kæmper om pladsen i de øvrige skuffer.

Få et smugkig i Mosleys nye bog her.

Opskrift fra “Sund mad til kloge tarme”. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag

Grøn ærtesuppe

Til 4 personer

500 g frosne ekstrafine ærter
2 modne avocadoer
2 friske mynteblade, hakkede
2 forårsløg, hakkede
1 spsk tamari eller sojasauce
9 dl kogende vand

Pil avocadokødet ud af skallerne og fjern stenene.

Kog ærterne i 3-4 minutter. Hæld vandet fra, og blend dem kortvarigt sammen med resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber.

Opskrift fra “Sund mad til kloge tarme”. Foto: wichmann + bendtsen, JP/Politikens Forlag

 Kyllingecurry fra Kashmir

Til 4 personer

1 spsk kokosolie
450 g kyllingeoverlår uden skind og ben
1 stort løg, skåret i skiver
2 fed hvidløg, hakket fint
1 grøn chili, skåret i tynde skiver
2 cm frisk ingefær, skrællet og revet
1 spsk stødt koriander, eller 6-7 frøkapsler
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt gurkemeje
100 g mandelflager
1 dl hønsebouillon
2,5 dl græsk yoghurt 10%
1 bundt frisk koriander, hakket

Varm olien i en stor gryde, og brun kyllingekødet.

Læg det på en tallerken, og sæt det til side. Svits forsigtigt løg, hvidløg, chili og ingefær i gryden i 5-7 minutter, eller til det begynder at blive mørt. Tilsæt krydderierne, og lad det stege i yderligere 5 minutter.

Kom mandler og kyllingekød i gryden. Hæld bouillon og yoghurt i, og rør det godt sammen. Krydr med salt og peber. Læg låg på gryden, og lad retten simre i 40 minutter ved svag varme, mens du rører i det indimellem og kommer mere vand ved, hvis nødvendigt. Rør korianderen i lige før servering.

Denne curry smager dejligt sammen med brune basmatiris eller blomkålsris (blendet blomkål), dampede grøntsager eller en salat. Her serverer vi det med netop blomkålsris, fintsnittet rød spidskål, æbler og friske figner og en god olivenoliedressing.

Kilder:
Michael Mosley
Michael Mosleys nye bog Sund mad til kloge tarme (JP/Politikens Forlag)
BioEssays
Proceedings of the National Academy of Science of the United States of America
Journal of Proteome Research

 

Efterlad en kommentar