Bloggerliv Energi & velvære

VINTER-DESPERADO? TRYL LYSET OG ENERGIEN TILBAGE

De to svært bevæbnede betjente, der stod med frostånde i morgenkulden og passede på den israelske ambassadørfamilie, gloede lige en ekstra gang, da jeg passerede dem på villavejen i Hellerup. I skarpt trav iført løbetøj, med en IKEA-skammel og en hvid hørdug i en ene hånd, en portion risalamande balancerende i den anden og en kamerataske dinglende på ryggen.

– Stakkels skrupskøre kvinde. Hvad mon hun tror, hun har gang i?, må de have tænkt og vurderet mig som ganske ufarlig. Deres medlidenhed steg sikkert endnu en tak, da de kunne se, at jeg lidt længere henne ad vejen stillede skamlen op foran fremmede menneskers hæk (med fine, røde bær), dækkede op med dugen, arrangerede risalamande på skamlen og vimsede rundt om den med mit kamera.

Hvorfra kunne de vide, hvor desperat man kan blive som madblogger efter at fange et sjældent dagslysglimt til sine billeder på en ualmindelig trøstesløs og grågrumset dag midt i december? Når der kun er syv lyse timer at gøre godt med – og det med det “lyse” kan være en sandhed med alvorlige modifikationer?

IMG_6133 (1)

Jeg spejder dagligt efter solen i DMIs vejrudsigter for at finde ud af, om jeg skal være på Bogø eller i Hellerup for at fange lidt blid vintersol, der giver så pæne billeder. Langt pænere end den dagslys-fotolampe, der i øjeblikket pendler med mig frem og tilbage mellem mine to hjem og okkuperer halvandet sæde i min lille Up.

Åh, hvor jeg glæder mig til, at lyset vender tilbage. Ikke bare for billedernes skyld, men i endnu højere grad for at ryste vintersløvheden af mig og få min energi og glæde tilbage på sommerhalvårs-niveau.

Hvert år havner jeg ufrivilligt i en rutchebane, den dag vi stiller urene om til vintertid, og ryger længere og længere ned i et sort hul, hvor jeg bimler rundt, får endnu mere tossede søvnvaner end normalt, spiser for meget, bliver mere indadvendt og lettere ked af det.

På denne tid af året skal jeg ganske enkelt hive mig selv op ved hårene for at fungere. Folk, der ikke har prøvet det selv, har svært ved at forstå, hvordan en sølle times tidsforskydning kan forstærke savnet af dagslys så meget, at man ligefrem kan sætte en dato på, hvornår ens energiniveau styrtdykker. Men her i efteråret viste et registerstudie fra Aarhus Universitet, baseret på 18 års data, at hele 8 pct. flere får stillet diagnosen depression, altså rigtig depression, i måneden efter, at vi går over til vintertid.

Der sker ganske enkelt et hop lige præcis her, formentlig fordi mange mister chancen for at være ude i en lys time, når den flytter fra sidst på eftermiddagen til tidligt om morgenen. Når dagen i forvejen er så kort, er det noget, der kan mærkes hos mennesker, der er udfordret af deres humør- og velværehormoner og har brug for lys, masser af lys, til at gøre sig fri af søvnhormonet melatonin i de dagstimer, hvor der er mørkt omkring os. 24 gange mere dagslys har vi brug for, hævderWikipedia.

Jeg har næppe regulær depression, men en afart af vinterblues har jeg helt klart. Eller SAD, som det meget betegnende hedder på engelsk: Seasonal Affective Disorder. Når solen endelig skinner her om vinteren og jeg har mulighed for at suge lyset til mig på en lang løbetur eller i et par timer i haven, bliver jeg øjeblikkelig fyldt med al den glæde og alt det overskud, som jeg ellers kæmper for at mobilisere.

Jeg kan nærmest mærke, hvordan et sort mørklægningsgardin – slam! – ruller væk fra min horisont, og hvordan alle de positive planer og drømme kommer boblende op til overfladen igen.

Den største aha-oplevelse kom, da jeg for første gang rejste sydpå til solen i januar og pludselig kunne mærke, hvordan vintertristessen – som jeg på det tidspunkt ikke rigtig var bevidst om – smeltede bort. Faktisk var det ret skræmmende at opdage, hvor meget manglen på lys kan dræne én dag for dag i de mørke efterårsmåneder.

IMG_0118

Så i dag er en ægte festdag. For mig og alle andre, der lider i mørket og bliver trættere, tristere udgaver af sig selv. Fra i dag vender lyset tilbage, og jeg agter at suge hvert et ekstra minut ud af det.

Noget af det skønne ved Bogø er, at der findes foreninger for alting, og nu også Bogø Vintersolhvervslaug. Her til eftermiddag var vi samlet knap 200 mennesker til lys- og fakkelfest på Skaaningebroen, der er Bogøs knudepunkt for alle badeglade sjæle, både sommer og vinter. Så smukt kan det gøres. Hvor dejligt at stå sammen om at bekæmpe mørkets magt!

IMG_6115

MIN 5-TRINS STRATEGI MOD VINTERBLUES

1. Udendørs motion – også i møgvejr.
Mit humør stiger mere, når jeg tager en løbetur udendørs, end hvis jeg tager en time på løbebånd eller crosstræner i fitnesscenteret. Selv på en grå vinterdag. Jeg er lidt mere fleksibel i år med hensyn til arbejdstider, så nu kan jeg ofte vente, til solen står op, før jeg løber afsted.

Mennesker med tendens til vinterdepression burde efter min mening have ret til at “træningsflexe” mindst to dage om ugen, så deres indre solcellebatterier kunne lade op under en gå-, løbe- eller cykeltur i dagslystimerne. Det ville ingen arbejdsgiver fortryde!

2. Rejser om vinteren i stedet for sommeren
Når vintermørket og humøret er allersortest, plejer det muntre mig helt gevaldigt op at have en solskinsrejse at glæde mig til. Og det kan sagtens være en sol-på-sne-rejse.

IMG_1029

Efter en uge, hvor man har været ude i lyset hele dagen og har mærket solen mod sin hud, drager man hjem med helt nye kræfter. Så vi rejser om vinteren – og bliver i Danmark om sommeren.

IMG_1067

3. Dagslyslampe en time om dagen
Efterhånden kan man få de fineste, små dagslyslamper til at have stående ved sit arbejdsbord i de mørke måneder. Forskningen siger god for dem: De kan rent faktisk modarbejde humør- og energidykket hos rigtig mange mennesker.

Jeg bruger min fotolampe lidt på samme måde. Køn er den ikke, men nu har jeg den jo, og den lever næsten op til at levere de 10.000 LUX, som anbefales til lyslampeterapi for at skubbe til hjernens døgnrytme- og velværehormoner.

DSC_0220

4. Masser af fisk
I de lande, hvor befolkningen spiser mest fisk, bliver færre mennesker ramt af vinterdepression. Det gælder fx i Japan og på Island. Især islændingenes modstandkraft over for mørket må man undre sig over, da vinterdepression ellers rammer tung ned i de nordiske lande, og især i de nordligste egne, hvor solen næsten ikke når at stå op på denne tid af året, før den går ned igen.

Om det ligger i islændinges gener, er ikke til at sige. Men fiskens D-vitamin og omega-3-fedtsyrer er under alle omstændigheder værd at gå efter, og man føler sig dejlig let efter et fiskemåltid – også når det ligger lidt tungt med humøret. Og så kan man jo peppe fisken op med lidt solskinsvitaminer …

IMG_6084

5. Accept: Jeg er en anden person om vinteren
Man skal ikke kigge langt ud i naturen for at konstatere, at næsten alle levende væsener på vore breddegrader, både planter og dyr, opfører sig anderledes om vinteren.

Pindsvinene, som Jens’ yngste datter for et halvt år siden greb på fersk gerning, mens de dyrkede rå og højlydt stønnende sex under min bil, ligger forlængst som runde kugler og bobler i deres vinterhi.

Svalerne er flygtet ned til Afrikas varme, men solsorten er her heldigvis stadig. I sommerhalvåret var den ustoppelig med sine smukke fløjtevariationer over “Dengang jeg drog afsted” fra før solen stod op og fløj euforisk fra trætop til trætop. Nu hopper den determineret rundt som en tavs og oppustet udgave af sig selv, på evig jagt efter vinterslatne regnorme, et bær hist og pist eller lidt frø fra køkkenhaven, hvor alt bortset fra rosmarin og grønkål er gået i dvale.

Så måske skal man bare se i øjnene, at vi er naturlige skabninger, som dykker i vinterhalvåret. Alene den accept kan gøre det lettere at bære. Så meget mere kan vi glæde os til at dukke frem fra vores mentale vinterhi og blomstre op igen, når lyset vender tilbage. Lige om lidt. Fra i morgen!

IMG_1038Foto: Pia Loyau

Efterlad en kommentar